Partier sender hård kritik mod regeringen, mens styrelse gransker TDC-handel – national sikkerhed er på spil

Regeringen kan tilsyneladende være havnet i en kattepine, hvor den enten må lade kritisk infrastruktur falde i hænderne på en udskældt kapitalfond eller bremse en af de største virksomhedshandler i nyere tid. Det kan Berlingske nu beskrive på baggrund af nye oplysninger fra kilder med kendskab til sagen. I maj meddelte ATP, PFA og PKA, at de tre pensionskasser ønsker at sælge deres halvdel af TDC-koncernen til den australske kapitalfond Macquarie, der for nuværende ejer den anden halvdel. Et lignende scenario udspillede sig sidste år, hvor staten brugte 32 milliarder skattekroner på at forhindre netop Macquarie i at købe Københavns Lufthavn af ATP. Siden maj har regeringen imidlertid forholdt sig tavst om TDC og har afvist at svare på en række spørgsmål om det forestående salg af koncernens samfundskritiske infrastruktur. Sagen er ligeledes mørklagt af Erhvervsstyrelsen, som behandler sagen efter den såkaldte investeringsscreeningslov, som undtager embedsværkets arbejde for aktindsigt. Hvorvidt der overhovedet er en sag, kan styrelsen »hverken be- eller afkræfte«, har det lydt siden maj. Ifølge Berlingskes oplysninger er dette dog tilfældet, og det granskes nu, om kapitalfonden skal forhindres i at købe resten af TDC. Et salg, der vækker bekymring og afføder hård kritik fra oppositionen – og får en teleanalytiker til at understrege, hvor vigtig en rolle TDC spiller for det danske samfund. Skal godkende »Vampyrkænguruen« For Macquarie har i forbindelse med overtagelsen indgivet en såkaldt FDI-indberetning til Erhvervsstyrelsen. Det betyder i praksis, at handlen nu granskes i henhold til investeringsscreeningsloven fra 2021, hvor Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om den udenlandske investering truer den nationale sikkerhed. En lov, der tidligere er blevet brugt til at blokere salget af selskabet NKT Photonics til japanske Hamamatsu. Efter en genbehandling blev den handel dog godkendt. Ifølge Berlingskes oplysninger befinder TDC-granskningen sig nu i den såkaldte fase to, hvor der endeligt skal tages stilling til, om købet kan godkendes. Her skal det vurderes, om staten finder købet problematisk, og hvilken sikkerhedsrisiko staten skønner, der er, og her bliver der blandt andet kigget på, hvor pengene i den australske kapitalfond kommer fra. Eksempelvis hvilke kinesiske og russiske investorer Macquarie måtte have og andre geopolitiske overvejelser. Det er fortsat uvist, om handlen bremses, godkendes, eller om staten vil have indført forbehold og særlige vilkår for at lade handlen gå igennem. Om ikke andet kan staten stå i en kattepine. For Macquarie ejer allerede halvdelen af TDC, og det er uvist, hvad der vil ændre sig fra den nuværende situation, hvis kapitalfonden bliver eneejer. I 2018, da australierne købte sig ind, var investeringsscreeningsloven imidlertid ikke trådt i kraft, og staten har derfor ikke tidligere taget stilling til, om den finder kapitalfonden problematisk som ejer. Allerede dengang, advarede en af TDCs medejere dog mod at lade Macquarie overtage mere end 50 procent af koncernen og investere i kritisk dansk infrastruktur. Det ville ikke være »hensigtsmæssigt«, og et frasalg ville betyde »yderligere usikkerhed om TDC«, lød det fra Torben M. Andersen – formand for ATP og økonomiprofessor. Macquarie har tidligere markeret sig som en kontroversiel og brutal investor og er af den britiske avis The Times døbt »Vampyrkænguruen«. Et lidet flatterende øgenavn, der er blevet hæftet på fonden, fordi den ofte har været involveret i kontroversielle sager og gået til grænsen, når det handler om at skaffe et afkast og investere i kritisk infrastruktur i Europa. Regeringen »sover i timen« Udsigten til kapitalfondens fulde ejerskab af TDC vækker derfor bekymring på Christiansborg, hvor blandt andet SF er bekymret for, at TDC, som leverandør af kritisk infrastruktur, sælges til netop Macquarie. »Det virker meget nonchalant i de her tider, at regeringen ikke har en holdning til, om et selskab med tre millioner kunder, og som sidder med al offentlig teleinfrastruktur, er kritisk infrastruktur. Hvis TDC var væk i morgen ville Danmark ikke fungere,« siger partiets erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, som har kaldt erhvervsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen. »Når man har nogen, der vil købe TDC, som har efterladt et blodigt spor af ødelæggelse bag sig, undrer det mig virkelig, at man ikke har gjort noget aktivt for at forhindre dem i at overtage kritisk infrastruktur,« tilføjer hun. Ser I gerne, at det skulle være en statslig aktør, der i stedet går ind og overtager TDC? »Vi kan sagtens diskutere, hvem der skulle eje en så stor aktør, der er kritisk for at få landet til at hænge sammen. Men som absolut minimum vil jeg sige til regeringen, at de sover i timen. Vi skal have differeret vores telesektor som kritisk infrastruktur, og hvis der skal være et privat ejerskab, så skal der være en lovgivning, det matcher vigtigheden,« siger Lisbeth Bech-Nielsen. Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Macquarie. Det har ikke været muligt inden deadline. Også Dansk Folkeparti er bekymret for, hvorvidt TDC overtages af en ejer, der ikke nødvendigvis har danske interesser for øje. Det fortæller partiets finansordfører, Peter Kofod, som ligeledes langer ud efter regeringen for dens tavshed. »Så må regeringen sige noget, der kan berolige os i denne her situation. Det kan godt være de kan det, men det er deres problem, og de må komme på banen og mene noget om det,« siger han og fortæller, at staten ikke bør »acceptere, at TDC ryger af danske hænder«. »I de her år er det måske sundt at sikre, at staten har en eller anden for kontrol med TDC, og vi ikke står i en situation, hvor andre ejer kritisk dansk infrastruktur,« siger Peter Kofod. Statens »skrækscenarie« For selvom der i Danmark findes en række andre teleselskaber, sidder TDC-koncernen med forretningsbenet TDC-Net, som tidligere statsmonopol, på særdeles omfattende samfundskritisk infrastruktur, hvilket betyder, at også PET er involveret i den forestående handel. Infrastruktur, som blandt andet består af sikre telefonlinjer og net, som benyttes af eksempelvis Forsvaret, hospitaler, politiet, beredskabet og bankerne. »Ved alt, der kræver særlig sikring, er produkterne på nuværende tidspunkt kun tilgængelige fra TDC. Dermed er ejerskabet interessant,« siger Torben Rune, der er selvstændig teleanalytiker og følger sektoren tæt. Han påpeger, at TDCs ejer har fuld kontrol med de kritiske installationer, og at der dermed er en potentiel sikkerhedsrisiko ved at lade koncernen komme på udenlandske hænder. Og af den årsag vil Erhvervsstyrelsen sikre sig, at Macquarie ikke har modstridende interesser med den danske stat. For statens »skrækscenarie« er, at man ved at forlade sig på en enkelt leverandør har gjort sig for afhængig, og at hele Danmark kan »lammes«, hvis en ny ejer vil. »Hvis en leverandør pludselig lukker for alle politiets ledninger, elselskabernes systemer, eller hvad ved jeg, så er man på den. Staten er 100 procent afhængig,« siger Torben Rune og tilføjer en række eksempler som flytrafik, togdrift og lyssignaler, der ligeledes kan sættes ud af spil, da det er afhængigt af ydelser fra TDC. »Man er blevet så afhængig af de her telenet. Og der er kun det selskab, som principielt kan lukke for det hele på en gang. Det er om noget nationalt kritisk,« siger han og peger på, at den afhængighed gør sig gældende i mange europæiske lande og er årsag til, at andre nationer stadig har varierende grader af statsligt ejerskab af telesektoren. Ville mødes med ministre At handlen tilsyneladende er prekær, understreges af, at Macquarie i marts – før ønsket om at overtage det fulde ejerskab blev meldt ud – forsøgte at få et møde med finansminister Nicolai Wammen (S). Det har Børsen tidligere beskrevet på baggrund af en aktindsigt, som Berlingske ligeledes er i besiddelse af. Kapitalfonden ønskede at »diskutere« en kommende overtagelse af TDC-koncernen, men ministeriet afviste, at Wammen ville mødes. »Vi har en spændende og nært forestående mulighed for at bygge endnu videre på denne udvikling, som vi gerne vil diskutere med dig så snart som muligt,« skriver Macquarie, der foreslog en række forskellige mødedatoer. Samme formulering og forespørgsel sendte kapitalfonden ligeledes til udenrigsministeriet, hvor et møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blev forsøgt sat i stand. Ministeren ønskede imidlertid heller ikke at mødes med australierne. Der blev dog afholdt et møde med en af ministeriets embedsmænd, hvilket Finans tidligere har beskrevet. Til mediet oplyser udenrigsministeriet, at det var første gang, at Macquarie »orienterede om den konkrete beslutning om den yderligere investering og dens størrelse.« Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov og spurgt, hvorvidt han mener, at TDC sidder på kritisk infrastruktur, som bør beskyttes, og om staten mener, at Macquarie er en problematisk ejer. I et skriftligt svar udtaler ministeren, at Macquarie selv har fortalt, at kapitalfonden har indsendt en ansøgning om tilladelse til at overtage TDC og tilføjer: »Jeg kan ikke udtale mig yderligere om konkrete eller verserende sager. Formålet med investeringsscreening, som både SF og DF stemte for, er at beskytte national sikkerhed og offentlig orden mod mulige trusler fra udenlandske investorer. I den verden vi lever i nu, er det blevet en endnu mere vigtig og central opgave. Den sikrer altså netop en mulighed for at gribe ind over for udenlandske investeringer, der udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/partier-sender-haard-kritik-mod-regeringen-mens-styrelse-gransker-tdc